Riis-kager

Riis-kager
Riis-kager

tirsdag den 5. maj 2015

Alkoholfri Tiramisu


Hej igen. I dag er det tirsdag og det er tid til endnu en Italiensk opskrift. I har måske lagt mærke til billedet af den lækre Tiramisu på forsiden, og det er selvfølgelig det vi skal lave denne gang. Det står på Tiramisu, i en børnevenlig version, uden både kaffe og alkohol.

Tiramisu til 4 personer.

Ingredienser:
2 æggeblommer
2 spsk sukker
250g mascarpone
3 dl stærk kakao
3 spsk vanilieessens
36 ladyfingers (savoiardi-småkager)
1-2 spsk usødet kakaopulver
Blåbær til pynt

Man starter med at komme æggeblommer og sukker i en skål, og piske det til en luftig 'æggesnaps'. Derefter skal man vende sin mascarpone i æggesnapsen, og det skal røres omhyggeligt efter. 
Hav en skål med kold kakao klar, og dyp herefter alle de 36 ladyfingers i, i 1-2 sekunder.
Læg lag af skiftevis 3 ladyfingers og mascarponecremen på 4 tallerkner. Lad desserten stivne i 2 timer i køleskabet inden pyntning og servering.
Drys kakaopulver på med en si, og pynt med blåbær.

Tip: Det er vigtigt at man lader desserten stivne i fuld tid. Vi havde ikke tid nok til at lade den stivne i 2 timer, og det resulterede i at småkagerne blev en smule vandede. Alt i alt var desserten rigtig lækker.

I næste uge kan vi afsløre at temaet er mexicansk, og vi har som sædvanligt valgt at lave både en hovedret, og en dessert/kage. Opskrifterne vil blive afsløret de 2 næste tirsdage - hovedretten d. 12. maj, og desserten/kagen d. 19. maj.

Held og lykke med madlavningen

Buon appetito

Xx Pernille, Johanne, Caroline, Frida & Emilie









Ingen kommentarer:

Send en kommentar